Kim havde brug for noget dykkerudstyr, så vi kørte ind til Kingfish i København. Vi blev godt overraskede. Butikken var meget større end andre dykkerbutikker vi har været i. Der er en automat hvor du gratis kan tage kaffe og te, mens du ser dig om. I den ene ende er der også et tilknyttet rejsecenter, hvor du kan bestille dykkerrejser.

Vi havde hørt om ”Korsbæk på Bakken”, så det ville vi da se. Derfor kørte vi op til dyrehaven. Parkeringen koster 60 kroner, men indgangen er gratis. “Korsbæk” på Bakken består af nogle veje med huse. De fleste huse er dog lavet til spisesteder. Der er selvfølgelig også en souvenirbutik og et hus du kan gå ind i og se dig om.

Larsens das

Vi var desuden så heldige at vi mødte grisehandleren og hunden Kvik.

Det var jo en ganske almindelig torsdag aften, så der var ikke mange mennesker. Ved de forskellige boder og forlystelser kedede personalet sig bravt. Så det var lidt kedeligt. Det var dog nemt at få plads på alle restauranterne. Men det var slet ikke som da jeg var ung og kom derude. Dengang tog man jo S-toget gratis, så kunne man samtidig komme gratis ind på Bakken, og af en eller anden grund endte jeg altid i det sted som hedder Ølgod. Du kan læse om Ølgod HER og se om det er noget for dig.

Lige udenfor Bakken, Bagved Korsbæk, er der en plæne med en dam. Måske Korsbæks branddam? Et rigtig hyggeligt sted.

Da det blev aften, gik vi lidt rundt i Dyrehaven. Her er står vi i Dyrehaven og ser hen mod en af Bakkens udgange. Rigtig flot om aftenen.

Du kan læse om Dyrehaven HER.

You might also enjoy: