Efter frokosten kørte vi så mod Kongernes dal. På vejen så vi Memnon kolosserne. De har oprindelig stået i ude i vandet. Her så vi Tutankhamuns grav, samt 3 andre grave. Det er tilladt at fotografere i gravene. Hvis du bruger mobil-telefon er det gratis, men hvis du bruger et almindeligt kamera, koster det penge. Din guide kan ikke gå med ind i gravene. Men når du kommer indenfor, vil en person begynde at fortælle dig om hvad du ser, og tilbyde at fotografere dig. Derefter vil han så række hånden frem for at få lidt drikkepenge som tak. Efter den første gang, begyndte vi høfligt at afvise, så snart de begyndte at fortælle. Det var rigtig flotte grave, som du her kan se nogle billeder fra.

Lidt billeder fra Tutankhamuns grav

Billeder fra forskellige kongegravkamre

Derefter kørte vi mod Dronningernes dal. Da vi havde en privat-tur, var det muligt selv at komme med forslag. Så vi havde ønsker at se både kongernes og Dronningernes dal.

På vejen var vi inde og se Hatsepsuts tempel.

Derefter så vi nogle grave i Dronningernes dal. Her blev hustruer til faraoerne, prinser, prinsesser og højtstående hoffolk blev begravet . Der var også nogle tomme grave, der ikke var gjort noget ved. De var blevet gjort klar til når der var en person som døde, uden at man vidste hvem der skulle begraves der. Ligesom når vi på vores kirkegårde har gravpladser, som der endnu ikke er forbeholdt en bestemt person. Dronningernes dal er ret lille i forhold til kongernes dal. Men vi var rigtig glade for at have valgt begge dele. Grunden til at det oftest er kongernes dal, som bliver nævnt hos rejse-agenterne, er at kongernes dal er større.

You might also enjoy: