Så er vi kommet til Mabul. Det er en ø, der ligger ud for Borneo’s østkyst, og som ligger tæt på Sipadan. Vi bor på et dykkerresort, som ejes af Borneo Divers.
Inden vi kom kom hertil tog vi en enkelt overnatning i Tawau. Derfra blev vi så sejlet i speedbåd til Mabul.
Her ankommer vi til Mabul
Her på Mabul findes der dykkerresorts lige fra basic resorts ved fiskerlandsbyen til de mere luksuriøse pælehytter på stranden, på den anden side af øen. Vores resort ligger i middel klassen, og består af 2 rækker dobbelt hytter på tværs af øen og med restauranten i bunden af hytterækkerne. I området mellem hytterne findes resortets swimmingpool. Selve området er flot beplantet med mange skønne tropiske blomster.
Vores hytte
Jeg har mødt en kinesisk pige fra Beijing. Først kunne hun ikke svømme, men så lærte jeg hende det i går. Hun er her med sin bror og deres fælles ven. Hun kan få ord på engelsk, dem hun er her med kan kun kinesisk. Så vi taler mest sammen ved hjælp af tegnsprog og google translate. I går aftes spiste vi sammen med dem, og derefter gik vi ned på strandbaren og fik et par øl sammen. Bartenderen bor i den lille by her på øen, hende får vi nogle gode snakke med.
I Kina er Facebook og Twitter forbudt. Så vi har i stedet udvekslet mail adresser, så vi kan kan skrive sammen. Det er faktisk ret hyggeligt. Ligesom når man i gamle dage havde en penneven.
Vi var taget til Mabul, fordi Kim gerne ville dykke ved det berømte Sipadan. Det er ikke muligt at bo på Sipadan, så derfor har vi valgt at bo på øen Mabul, hvorfra Kim kunne komme på ture ud til Sipadan. Kim har set meget frem til opholdet på Mabul, men selvom her er varmt og solen for det meste skinner, så blæser det om aftenen, og det har også regnet en enkelt dag. Regn og blæst gør desværre, at sigtbarheden under vand er dårlig, og alt det skønne Kim havde glædet sig til, bliver vist desværre ikke helt opfyldt.
En lidt anderledes dykkerresort, en gammel olieborerig…