Nu er vi så i Kuala Lumpur, og i morgen tager vi hjem til Danmark.

Kl. 7 om morgenen, sejlede vi fra Lankayan Island. Vi blev derefter kørt til Seaview i Sandakan, hvor vi ville sætte vores kufferter, indtil vi skulle med flyet senere på dagen. Vi bad personalet hjælpe os med at arrangere en udflugt, så vi kunne få tiden til at gå.

Vi tog først hen og spiste lidt mad sammen med Masha og en anden ansat. Vi fik rigtig snakket politik og religion. Jeg fik at vide at man bruger efternavnet. Men jeg ved dog ikke om det er i hele Malaysia. Masha havde selvfølgelig igen glemt sit tørklæde, det havde hun også ved den sidste tur, hvor vi skulle se på næseaber.

Ude at spise med Masha og en anden ansat

Derefter tog vi sammen med Masha, ud og så en krokodillefarm, hvor der både var krokodiller, forskellige dyr, og blomster.

En påfugl vender ryggen til

Og så afsluttede vi med at tage til Sandakan Memorial park. Det er en mindepark over dem, der deltog i Sandakans dødsmarch, under 2. verdenskrig. Der var kun 6 som overlevede.

Derfra gik det til lufthavnen og vores fly til Kuala Lumpur.

Om aftenen ankom vi så til hotellet Renaissance. Vi havde bestilt et superior værelse med udsigt til Petronas tårne. Desværre var alle de værelser optagede, så vi måtte nøjes med at blive opgraderet til et live-style room på 22 etage og med samme udsigt. Det betød mere luksus til samme penge. Det havde vi ikke noget imod.

Lidt koncentreret. Med Petronas Towers i baggrunden.

Dagen efter tog vi en Hop af – hop på bus, rundt til et par steder i byen. Billet koster ca 60 kr., den varer i 24 timer, og man kan hoppe af og på når det passer en.

Sådan ser man ud, når man både vil bruge tørklæde og samtidig se smart ud med kasket.

I går var vi så på sightseeing, med privat-chauffør. Vi besøgte verdens største fabrik der fremstiller og sælger varer af tin. Royal Selangor, og vi købte da også en tallerken derfra.

Figurer der har været brugt som betalings-middel. Pengetræet brugte man ved at knække en mønt af ad gangen.

Kim forsøger at lave nogle bestemte mønstre i tin. Men må indse, at det er sværere end han troede.

Vi var også forbi et batik-designcenter, hvor vi fik købt et tørklæde, som var håndmalet, hvilket gør det unikt, da ingen mønstre er ens. Kim købte da også et slips, da de var ret billige i forhold til danske priser.

Batik maling

Og så gik det til turens højdepunkt: Batu caves. Det er et hindu-tempel inde i en grotte. Vi så også nogle som blev velsignet.

Vi afsluttede med at besøge et lille sted som sælger ting i onyx, og jeg fik en halskæde, der skulle give mig sundhed og velvære. En slags amulet. Jeg lærte også at jeg er født i hundens år, så det må jeg lige få undersøgt hvad betyder. Hunden står i hvert fald for ærlighed, men tænker at der er mere i det tegn. Vi har booket en tur mere med samme firma, og har valgt samme chauffør. Vi skal til en by i morgen eftermiddag, som skulle minde om Washington, og så skal vi se en gummi-plantage.

I dag har vi afsluttet ferien med manér. Først var vi oppe i Petronas tårne.

Oppe i Petronas Twin Towers

Udsigt fra det ene tårn

Så tog vi i et stort akvarium, og så hajer, rokker og en masse spændende fisk. Nogle kunne vi også få lov at røre. Nogle havde vi set ude på Lankayan, men alligevel rigtig spændende.

I aftes var vi så i KL tower, hvor vi spiste aftensmad. Det foregår ved at gulvet med stole og borde drejer rundt. Vinduerne står stille. På den måde kommer man hele tårnet rundt, og kan se hele Kuala Lumpur mens man spiser. Det var rigtig hyggeligt, samtidig at nyde solnedgangen. Og der blev spillet levende musik til maden.

Et udsnit af buffet´en

Dessert, med Petronas Twin Towers i baggrunden.

Tilbage på hotellet gik vi ned i loungen og fik et par øl, mens vi hørte lidt live-musik. Og det var så slut på en rigtig dejlig aften og ferie.

Hotellets lounge med live-musik

Vi ses i det knap så varme Danmark.

You might also enjoy: