Fredag d. 25 var det min fødselsdag, men det er også en del af påsken, som både blev fejret d. 24 og 25 her i El Nido.
Fredag tog vi først i byen og fik noget lækkert morgenmad. Jeg fik banan-pandekage og Kim fik scrambled æg. Dertil frugt-shake og et par gode kopper kaffe.
Efter morgenmaden tog vi på en ø-hops udflugt, hvor vi både snorklede, slikkede sol og spiste frokost på stranden.
En sting / jellyfish. Svarer til brandmænd i Danmark.
Lidt snorkling
Da vi kom tilbage, ville vi lidt ud i byen. Der var tilfældigvis et optog i anledning af påsken. I den sorte bil sad en mand, hans kone og børn. Formentlig en slags borgmester.
Om aftenen tog vi ud og fik en omgang lækker massage og derefter spiste vi en god middag. Blæksprutte til Kim og kyllingefilet til mig.
Mine fødselsdags-gaver var: Halskæde og øreringe af kultur-perler, en ny dry-bag, og et gavekort til tandem-spring. Dejligt at få så gode gaver af min kære mand.
Du kan se mit tandem-spring Her
Mine fødselsgaver
Næste dag fik jeg ordnet negle samme sted som vi fik massage. Pedicure og manicure blev ordnet af en 24 årig mand. Det var han simpelthen super dygtig til.