KimPMØen Boracay er 7 km lang og 500 m bred. Vi bor som sagt på Station 1, på et lille hotel, der ligger ud for Willys rock. Station 1 ligger i den nordlige del af stranden, og man kan derfra gå langst stranden og ned til Station 3 i syd.
Vi har været en tur nede ved Station 3. Vi havde hørt at det er det billigste område, og at det ikke er så veludviklet og turistet. Så vi gik fra Station 1, gennem Station 2, hvor der er mest gang i den, med fester og mange butikker, og så ned til Station 3. På Boracay er der tre markeder: D´ Mall, E´ Mall og D´ Talipapa market. De minder meget om hinanden. Der handles mest med tøj og souvenirs, og der er intet som er billigt. Vi gik lidt væk fra stranden, hvor vi bl.a. så bygninger, der lignede noget som skulle rives ned. Der var ingen ruder i vinduerne, og det lignede nærmest faldefærdige lejligheder. Dog så vi i et af vinduerne, en kvinde som gik og talte i telefon. Så uanset hvor fattig man er, så skal man nok få råd til telefon.
Vi så også politi-stationen. Politiet kører sommetider rundt på stranden.
Politiets køretøjer udenfor politi-stationen
Vi nåede til sidst ned i station 3. Vores forventninger havde nok været lidt høje. I hvert fald mindede det meget om vores station. Priserne på friskpresset juice, var en anelse lavere. Men ellers var priserne på alt andet, de samme. Og strandsælgere, der forsøgte at sælge udflugter, hatte, solbriller osv. de var også i det område.
Vi fandt et sted, som havde tysk mad, og fik lidt at spise og drikke der.
Kurt & Magz restaurant i Station 3
Efter at have gået lidt rundt i station 3, tog vi en tri-cykel tilbage til vores hotel. Det er en motorcykel, med en stor påhængsvogn på siden. Prisen var 10 kr. for os begge.
Om aftenen tog vi ned i station 2 for at finde et spisested. Vi gik i D´Mall og fik en omgang thai-mad. Maden var ikke så stærk, men det var ok.
Derefter tog vi til Coco-bar, der ligger på stranden, hvor vi sad udendørs og fik et par drinks og hørte musik.
Mens vi sad med vores drinks, så vi seks unge lokale piger komme frem fra en sidegade. De havde kjoler på og en lille håndtaske i hånden. De har nok ikke været over 17 år. De begyndte at hive fat i nogle mænd, og virkede desperate efter at tjene penge. Til sidst rykkede de indendørs på baren. Det var som om de var kendte og accepterede af de andre som arbejdede i området. Men de har jo også bare et arbejde. Mens deres venner gør rent, serverer drinks osv., så er deres arbejde at gøre mænd glade.
Udenfor Coco-bar, og nogle af “gadens piger”. Dem i baggrunden er de yngste
Efter en hyggelig aften på stranden gik vi hjemad. Der var kommet en hel del tiggere på stranden. Der var også et lokalt par med deres lille baby på armen. En skandinavisk mand var kommet forbi, og stod og gav babyen noget mad. Rigtig rørende. Men hvor var det dog ubehageligt at gå hjem til hotellet efter de oplevelser. Man havde lyst til at hjælpe dem alle, men vi kan jo kun give dem vores turist-penge i form af drikkepenge, og så håbe at det vil hjælpe lidt.
