Mandag formiddag var vi på et madlavnings kursus. Det var egentlig aftalt at det skulle være om eftermiddagen. Men af en eller anden grund blev det ændret til om formiddagen.

Vi laver jo i forvejen en del thaimad, hjemme i Danmark, så det var rart lige at lære de grundlæggende teknikker.

Vi har fundet ud af at thai’erne spiser varm mad til alle tre hovedmåltider. Hvis du undrer dig over hvorfor der sjældent er kniv på bordet, når du skal spise, så er det fordi man i Thailand aldrig putter gaflen i munden. Man spiser simpelthen ved at skubbe maden op på skeen med gaflens bagside, på  den måde er det egentlig kun så er det kun skeen man spiser med.

Kl. 10 blev vi hentet i en songthaew, og sammen med 2 tyske par, kørt ud på et marked hvor vi skulle handle ind. Det havde vi set meget frem til. Men egentlig var det mest en rundvisning. Bortset fra lidt kød, så købte vi intet derude.

Madlavningen foregik i udendørs køkken et stykke udenfor byen. Og alle grøntsager mv. var forberedte, så vi skulle kun skære tingene ud, og lægge det i en slags wokpande.

Forretten vi lavede var tom kha gai, også kaldet kokosmælk med kylling. Så lavede vi rød karrypasta, som skulle bruges til krabbe i rød karry. Desserten var mango og sticky rice (søde klistrede ris).

Du kan læse mere om Pakinnaka madlavnings kursus her .

You might also enjoy: