I Kuala Lumpur så vi et kulturelt show i restaurant Saloma. Restauranten lå lige overfor hotel Renaissance, som vi jo boede på.

Det kostede cirka 170 kroner, at komme ind, inklusiv buffet og show. Der var dækket op med hvide duge, og stolene havde også fået hvidt stof over sig. Det så rigtig fornemt ud. Vi var så heldige at vi fik første parket til scenen.

Der var en rigtig god entertainer, som præsenterede de forskellige shows. På et tidspunkt ville han også vide hvor publikum kom fra, og hvordan man siger Goddag. Vi kunne jo så fortælle at vi kommer fra Danmark.

På et tidspunkt skulle publikum op på scenen, hvor de skulle lære at danse. Det blev kun mænd og børn som deltog. Kim klarede det rigtig godt synes jeg. Her er en lille film fra deres dans:

Entertaineren fik også et par snakke med Kim.

Til sidst blev der taget nogle billeder af os, sammen med danserne.

Det var en rigtig hyggelig aften.

You might also enjoy: