KimPMEr det muligt, at finde en frisør i Kuala Lumpur? Og helst uden at skulle gå rundt i hver eneste gade af den store by. Det er i hvert fald ikke rart, at gøre i bagende solskin, og slet ikke hvis man har været så heldig at ramle ind i myldretiden.
Sådan ser der ud i myldretiden. Dette er lige under mono-railen ved Bukit Nanas. Når lysreguleringen virkede, så var det ikke altid at man skulle gå over, selvom det er grønt. Derfor er der her en betjent som dirigerer trafikken, så det også er muligt at komme over gaden. Her er vi selv lige sluppet over.
Kim og jeg ønskede at komme til en frisør i Kuala Lumpur og blive klippet. Men hvor kunne vi finde et godt udvalg af frisører? Vi ved, at der er i Suria KLCC er et par få frisører, men vi ved også at priserne der er temmelig høje. Desuden ville vi gerne se, om vi ikke kunne finde nogle flere muligheder.
Vores hotel, Renaissance ligger i kort gåafstand til Bukit Nanas monorail station. Så vi valgte at tage en monorail til Bukit Bintang. For at tage toget, skal man først købe en polet. Det kostede et par ringgit for 2 stop. Det svarer til ca. 4 kr. Poletten bruger man for at komme ind på perronen. Når man så når sin ankomst station lægger man den i en automat for at komme ud fra perronen.
Da vi ankom til Bukit Bintang, skulle vi lige finde et storcenter. Der var noget vej- og bygningsarbejde i området, så det var ikke særlig nemt at finde. Efter at have spurgt os for, fandt vi i en sidegade, hvor der var en indgang til en slags trappeopgang. Det var åbenbart der vi skulle ind.
Endelig var vi kommet til Sungei Wang Plaza, nu skulle vi så bare se om vi kunne finde en frisør. Der var mange slags butikker. Og ja der var sørme også en frisør. Rettere sagt, der var mange af dem. Det viser sig, at der på næsten hver eneste etage er flere forskellige frisører. Så der er frit valg. Vi valgte en der hedder Hair Suite.
Det er kvinderne der vasker, og farver håret. Så tager mændene sig af klipningen, og at sætte håret. Selve hårvasken foregår i en stol, hvor man ligger helt ned. Det er dejlig afslappende. Prisen var 60 ringgit for hver. Det skal ganges med 1,7 for at få beløbet i danske kroner. Det lød jo rigtig billigt. Men fornøjelsen blev ødelagt lidt af, at de pressede på, for at vi skulle købe forskellige kure og plejeprodukter. Det var åbenbart dem, som de tjente penge på. Produkterne kostede i gennemsnit 300 ringgit. Og det var ikke et produkt du fik med hjem, det var en kur eller hårbehandling som de udførte.
Inde i storcentret ledte vi efter lidt at spise. Det var svært at finde et sted, hvor vi også kunne sidde. Til sidst prøvede vi så at tage øverst op.
Hold da op. Der var et stor madmarked. Det mindede mest af alt om en kantine. Der kom alle slags folk. Lige fra folk i arbejdsuniform til almindelig unge mennesker. De var alle sammen lokale. Og det virkede som om de kom for at holde deres frokostpause. Vi valgte også lige at sidde og få en bid mad.
Efter at have spist og fået klippet hår, tog vi så tilbage til hotellet. Solen bagte udenfor, så vi glædede os bare til at komme tilbage til hotellet, og få lidt kølig air-con.
Sådan ser der ud i Sungei Wang plaza. Der blev spillet musik, som kan høres i hele centret.
