Denne weekend har vi været en tur i Tyskland, for at besøge nogle venner, der bor i Flensburg. De tog os med ud og se nogle seværdigheder både lørdag og søndag.I radioen havde vi hørt, at det var den travleste rejse-weekend, så vi forventede at skulle bruge flere timer på at komme til Tyskland. Men det var faktisk ikke så slemt. I nordgående retning, så der heller ikke ud til at være problemer. Men vi fik så senere at vide, at i Tyskland, holder man først sommerferie en måned senere end i Danmark. Det har jo altid været sådan i Danmark, at når skolebørnene skulle møde igen, så kom solen og varmen. Det undgår de i Tyskland, ved at holde ferie en måned senere.

Om lørdagen tog vi til Glücksburg for at opleve slottet Glücksburg, der blev bygget af Johann (eller Hans) den Yngre mellem 1583 og 1587. Johan er født i Haderslev og yngste søn af Danmarks Christian den 3.

De fleste dage bliver der holdt bryllupper, og denne dag blev der holdt 5 forskellige bryllupper. Det ene par blev lige færdige, og så skulle gæsterne til det næste bryllup ind og tage plads i kapellet. Vi fik at vide at i Tyskland bliver man først viet af nogle fra rådhuset, så man får papirerne i orden. Derefter kan man så samme dag blive gift i kirken. Lyder lidt som om man bliver gift to gange på en dag.

Resten af slottet var både flot og interessant. Her skal der til at være middag.

For at beskytte gulvene fik vi også nogle smarte sko på, som vi kunne trave rundt i, inde på slottet. Heldigvis var de da ikke selvlysende.

Flotte sko

Udover tavler, montrer og billeder, var der også forskellige rum med mannequin dukker, hvor man kunne se, hvordan de har levet på slottet. Slottet har jo også et fængsel i kælderen, som vi gerne ville se.

I denne weekend var der rosenfestival i Glücksburg. Der var mange flotte blomster, og pynteting til haven. Vi ville gerne have haft nogle velduftende roser, men jeg synes at 30 Euro, er en høj pris. I stedet købte vi nogle andre blomster, så vi var bestemt ikke skuffede.

Når man køber blomster, er det muligt at få dem bragt hen et sted, hvor man så kan hente dem senere, når man er færdig med at studere og handle blomster. En rigtig fin service. Og så fik vi favnen fuld af blomster, da vi skulle hjemad.

Til sidst tog vi hen til et søfartsmuseum ved havnen i Flensburg.

Der var en udstilling om skibene på 1. sal. Resten af museet handlede om handlede om fremstilling af rom og om skibsteknik. Vi havde nok håbet på noget mere om skibe. Men vi fik da set hele museet.

Suppeterrin

En rigtig god weekend, fyldt med oplevelser.

You might also enjoy: