KimPMDen 1. april ankom vi til Sandakan. Vi havde booket nogle ture gennem Seaview sandakan, et hostel, som også arrangerer ture. Vi skulle blandt andet rundt og se Sandakan, ud og bo på Sepilok jungle resort, og se næseaber i Labuk bay. Seaview hentede os i lufthavnen, hvorefter vi blev kørt til hostellet for at få lidt at spise. Vi kiggede også på et par luksus-hoteller som vi måske ville bo på en enkelt nat, inden vi skulle til Lankayan. Vi fandt et lækkert hotel,som passede os. Det hedder Four points by Sheraton, og Seaviews ejer, sørgede for at morgenmaden blev gratis, da hun kender en højtstående kvinde i hotel-branchen. Morgenmaden koster normalt 200 kr. pr person, så det er da lidt penge at spare.
Derefter kørte Nabistul og hendes chauffør os ud på en tur, vi havde bestilt. Nabistul er ejeren af Seaview, som jeg havde mailet med gennem 1½ år. Først kørte vi til Sim-sim water village. En hyggelig by på pæle ude i vandet. Der bor både rige og fattige. Nabistul forklarede at hvis man er noget indenfor politik, så er man rig.
Denne familie laver håndlavede smykker. Jeg købte da lige et par armbånd af dem.
Selve byen minder lidt om Christiania på Amager, bortset fra at husene er på pæle i vandet.
Skole-bussen
Nabistul mødte en af sine tidligere ansatte, som bor i Sim-sim. Hun inviterede os hjem til is-te.
Sønnen bærer en slags hat, fordi han går en islamisk privatskole. Desuden er det kun dem, der går i privatskole, som bærer uniform.
Jeg spurgte Nabistul, om hvorfor hun ikke bærer slør, hvis hun er muslim. Hun forklarede at hun havde glemt sit slør, og at hun var en slem muslim. De andre gange jeg mødte hende, havde hun også ”glemt” sløret.
Nabistul uden slør. Kvinden med slør er hendes tidligere kollega, som vi besøgte
Et rigtig hyggeligt besøg. Jeg fik også fortalt, at de fleste i området er moderate muslimer.
Derefter tog vi til det engelske tehus, nær Agnes Keith house, hvor vi spiste frokost.
Nabistul bor normalt i Kuala Lumpur. Hun fortalte os, at hendes børn er alene hjemme mens hun er i Sandakan. Jeg spurgte hende, om der ikke er nogle til at passe børnene. Nej, de er helt alene. De er 6 og 11 år, og hun har lavet lidt mad til dem, som de kan sætte i ovnen eller koge. Hun har bedt nogle venner kigge forbi, hvis de har tid men det er også det eneste. Jeg følte mig lidt skidt tilpas over, at jeg var med til at beslaglægge hendes tid, så hun ikke kunne være hjemme hos børnene. Jeg fik nogle gode snakke med hende, også om religion. Inden hun blev muslim, studerede hun også andre religioner, men syntes at det var islam som passer hende bedst. Hun har inviteret os hjem på middag, når vi kommer til Kuala Lumpur. Det glæder vi os til.
Efter frokosten kørte vi videre til Puu Jih Shih, der er et buddhistisk tempel, som ligger på toppen af en høj bakke, lige udenfor Sandakan. Fra templet er der en enestående udsigt.
Puu Jih Shih templet
Efter turen blev vi kørt til Sepilok jungle resort, hvor vi skulle bo i 2 nætter. Det var et hyggeligt sted, uden en masse luksus. Vi havde bestilt et de-luxe værelse, hvilket betød at vi havde fri wifi, tv med 6 kanaler, air-con, egen terrasse og udsigt til poolen. Er ret glad for at vi fik bestilt de-luxe værelse. Der var en masse spændende planter og dyr, som vi fik taget billeder af.
Sepilok jungle-resort
Næste dag tog vi til et rehabiliterings-center for orangutanger. Vi så nogle makakaber på den gangbro vi gik på. Det er ikke altid at orangutangerne kommer til fodringstid, så vi var heldige at de kom, da vi var der. Vi så da også nogle makakaber på den gangbro vi gik på.
Kim foran Sepilok orangutan rehabilitation center
Fodring af orangutans
Lidt senere gik vi hen til Rainforest Discovery Centre. Det var interessant at gå højt oppe på gangbroer, og se på de høje træer. Men det var også det.
Kim på vej op i et tårn, for at få en bedre udsigt over området, i Rainforest Discovery Centre
Dagen efter tog vi til Labuk bay for at se på næseaber. De findes kun i Borneos regnskove og mangrove. Så selvom vi samme dag skulle på flodtur, ville vi gerne være nogenlunde sikre på at se dem. Der er selvfølgelig aldrig garanti for om aber kommer, selvom der er mad. Vi var næsten ankommet, straks så vi en flok næseaber. Pludselig begyndte der at komme rigtig mange. Nogle af dem gik lige forbi os på gangbroen.
En næseabe
En næseabe passerer os på gangbroen
Vores guide, Masha, der var en af Nabistuls ansatte, fortalte at hun højst plejer at se nogle få stykker. Men denne dag var der 40-50 næseaber. Hun mente at det var pga. os, at der kom så mange. Jeg svarede at det nok var hende der bragte held, fordi hun havde ”glemt” sit tørklæde. Sjovt nok så glemte denne guide også sit tørklæde, når hun var sammen med os. Det hang pænt på ryglænet i bilen, så hun kunne bruge det hvis det blev nødvendigt.
