Siden vores liveaboard har vi hygget på stranden, og bare nydt livet i Khao Lak. Men vi kan jo ikke bare slappe af hele tiden. Så søndag var det tid til at tage på tur til et marked i Takua Pa.
Takua Pa ligger cirka 30 kilometer nord for Khao Lak. Det er en by, som engang var en berømt havneby. Der findes flere forskellige markeder i Takua Pa, så hvis du holder af markeder, er det et godt sted at tage hen.
Denne gang ville vi besøge ”Sunday market”. Et gademarked, med alt fra frugt, varme retter, lækkerier, til tøj og accessories. Markedet starter kl. 15 og slutter kl. 20. Vær dog opmærksom på, at det kun afholdes i højsæsonen. Vi havde bedt Eve fra Khao Lak Happiness Tour, om at være vores guide. Det viste sig, at være en rigtig god ide, da hun kunne lære os en masse ting om templerne, og fortælle om de forskellige madvarer, vi så og smagte på. Vi havde foreslået at hun kunne tage sin søn med, så han også fik en oplevelse. Det var både hun og sønnike rigtig glade for, så fik de også lidt tid sammen.
Vi startede med at køre hen og se et thai-buddhistisk temple, der hedder Kukkak Temple. Hun fortalte os om hvilken betydning hanen og elefanten har for buddhisterne. Vi fandt også ud af at den buddha, som vi troede var en kvinde, det er faktisk en mand. Det høje hår, er fordi hjernen er stor, og de lange ører er til at lytte med. Sådan set betyder det, at Buddha lytter, men han tænker over det, som han hører.
Et par billeder af Eve og hendes søn
Udenfor så vi bl.a. to figurere. Den ene symboliserede de sørejsende, derfor bærer han en gul blomsterkrans, som du ofte også ser på skibene. Den anden er markarbejderen, derfor har han en stav i hånden.
Ifølge buddhismen er vi nu i år 2061, og Buddha døde i år 2011, altså for 50 år siden. Her er Buddhas hus, med et ildsted foran, som jager det onde væk.
Et par munke
Derefter kørte vi hen til et kinesisk-buddhistisk tempel der hedder Guanyin Tang. Eve er thai-buddhist, og har for kort tid siden været en Naan, det er en kvindelig form for en munk. Der var hun kronraget, nu er håret så ved at vokse ud igen. . Eve forklarede om den måde hun beder på i det tempel. Hun ryster et rør med pinde i. Der faldt en pind ud af røret. Derefter fandt hun et papir, som beskrev hvilken betydning det har for hende, at der faldt en enkelt pind ud.
Eve som Naan, tidligere
Efter at have besøgt de to templer kørte vi så til markedet i Takua Pa. Der var et mylder af mennesker, så det var om at holde øje med hinanden. Vi købte lidt forskelligt at spise, og fandt et sted vi kunne købe friskpresset juice af klementiner til kun 30 bath. Virkelig lækkert. I gaden var der også optrædender med sang og dans.
Jeg købte et par saronger, og Eve fik købt lidt grøntsager med hjem. Her køber hun nogle løg af en sælger.
Inden hjemturen fik vi lige lidt aftensmad. Det var nogle af de lune retter vi havde købt. Normalt spiser Eve og familien kl. 19. De små retter gjorde det ud for dagens aftensmad.
Aftensmad
Det var en rigtig god tur, hvor vi fik lært noget om buddhismen. Vi fik også smagt nogle ting som vi ikke havde fået gjort, hvis Eve ikke havde været med.