Villamartin ved Torrevieja

Så har vi været i Villamartin ved Torrevieja i noget tid. Vi har lejet en lille lejlighed, for omkring 200 kroner pr nat. Der er både altan og swimming-pool. Og så har vi lejet en bil for 130 kroner pr dag, inklusiv forsikringer. Så vi er meget tilfredse.

En lille bil, vi har lejet i begge uger.Villamartin er en by, der går meget op i golf. Der er golfbaner rigtig mange steder, og huse med nogle lidt specielle tage.

Golf i Villamartin 

Vi får prøvet forskellige spisesteder, når vi da ikke lige laver tapas i vores lille hybel. Kim får spist mange blæksprutter, så det nyder han rigtig.

 

Vi får også set lidt på hvad de forskellige ejendomsmæglere har, og hvad man kan købe hernede. Så vi har lidt at gå efter, når den tid kommer. Vi kan da også gøre os forståelige overfor de lokale. Forleden spurgte vi om vej til en saltsø, på en blanding af fransk og spansk. Fik så at vide på spansk at den åbner dagen efter. Godt at man stadig kan huske en smule fransk og samtidig kan et par få spanske gloser.

Ejendomsmægler i Spanien

I Spanien sælger de åbenbart stadig grammofon-plader i forretningerne. Man bliver helt nostalgisk.

Alt i alt, så nyder vi solen, varmen og hinanden. Derfor har vi ikke lige fået skrevet så meget.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *