Costa Blancas byer

 

 

Da vi nu har lejet bil, så betyder det også at vi kan komme mere rundt, end hvis vi var henvist til offentlig transport. I mandags tog vi derfor på en køretur, for at se på nogle af Costa Blancas byer.

Morgenmad hjemmefra

Først satte vi kurs mod byen Orihuela. Den ligger 25 km nord-vest for vores lejlighed.

 

Byen var faktisk større end vi lige troede, det var rigtig svært at finde parkering. Flere steder rendte parkerings-vagterne rundt og noterede flittigt de ulovligt parkerede biler. Vi tænkte at aparcamiento betød noget med lejligheder, eller privat område. Men har bagefter fundet ud af at det betyder parkering. Vi fandt da omsider en lille kiosk vi holde udenfor, og det var samtidig gratis. Så det var jo fint.

Lidt billeder fra Orihuela…

  

 

Vi var også oppe ad et bjerg, hvor der både kom cykelryttere og kondiløbere. Tænk at være i så god form.

Kondiløber på vej op

Efter Orihuela kørte vi gennem nogle små hyggelige byer, og endte til sidst i San Pedro del Pinatar. Her ligger der nogle saltsøer med flamingoer. Det var et fantastisk syn. Så mange flamingoer i den frie natur. Vidste du for resten at flamingoer får deres røde farve fra de krebsdyr de spiser? I zoologisk have får de så farven, fra farvestof som tilsættes deres foder.

San pedro del pinatar salinas saltsø costa blanca flamingo saltsø costa blanca

Salt man lige kan samle op

 

Byens vartegn

Byen ligger 18 kilometer fra, hvor vi bor, og så har den også en lækker strand, som vi tilbragte hele næste dag på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *