Ancient Thira og Perissa

Fra vores terrasse havde vi bl.a. udsigt til en lille bakke, der hedder Mesa Vouno. Øverst på bakken, 396 meter over havets overflade, ligger Ancient Thira, der er en arkæologisk udgravning.

Udsigt til Mesa Vouno fra vores terrasse

Der ville vi op. Som sagt så gjort. Vi tog bussen op til toppen. Der ligger en kiosk på toppen, hvor man kan købe forfriskninger, hvilket var rigtig godt, når det var så varmt. Der skulle betales et lille beløb i entre, for at se området. Men de penge var også godt givet ud. Det var et meget stort ruinområde. Og udsigten fra bjerget var helt fantastisk. Vi kunne se helt ned til vores by, der lå på den ene side af bjerget.

Ancient Thira
Ancient Thira
Udsigt fra Ancient Thira
Udsigt fra Ancient Thira

Da vi følte, at vi havde set nok, besluttede vi os for at gå ned til byen Perissa, som ligger på den anden side af Mesa Vouno. Nedturen gik ad snirklede stier, som det ikke ville være muligt at køre på, og solen bagte ned. Pyyh, hvor var det varmt! Heldigvis havde vi en flaske vand med, men vandet blev hurtigt lunkent. Efter at have gået 3 km ned ad siden på det lille bjerg var vi endelig nede.

Mod Perissa
Her starter turen nedad
Udsigt fra Perissa mod Mesa Vouno
Nede fra bjerget

Så kom vi endelig ned ad bjerget. Jeg havde det bare elendigt bagefter. Så min kære mand tog mig med hen til et bord hvor vi fik en dejlig svalende is.

Is i Perissa

Da jeg havde fået det bedre, kunne vi se at området minder lidt om byen Kamari, som vi boede i. Men den største forskel var nok, at Perissas strand virkede mere behagelig. Kamaris strand består af lavasand, dvs at det er brændende varmt at gå på, og det er samtidig mere grus-agtigt. Her på Perissas strand var sandet dejlig behageligt at gå i.

Efter at have gået lidt rundt på stranden gik vi ned til vandkanten for at lede efter en taxabåd. Sådan en havde vi ikke prøvet endnu. Efter noget tid fandt vi da en. Vi gik ud i vandet og kravlede ombord. Godt at det var så varmt, at man ikke havde lange bukser på, ellers var de da blevet våde.

Taxa-båd mellem Kamari og Perissa

Vi sejlede med taxa-båden hjem til vores strand. Og næste dag tog vi så båden retur for at ligge og slikke sol på stranden i Perissa.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *