Salem Express blev søsat 30. november 1964 under navnet Fred Scamaroni, og skulle fungere som (roll-on-roll-off) færge, med passagerer, biler og varer mellem Marseilles i Frankrig og Korsika i Middelhavet.

Efter en lang karriere med flere ejere, blev skibet endelig indsat på sin sidste rute i det Røde Hav, men nu under navnet Salem Express, hvor hun skulle sejle mellem Safaga i Egypten og Jedda i Saudi-Arabien under Salem-rederiet.

I december 1991, vendte hun tilbage fra Jedda med pilgrimme, der var på vej hjem fra Mekka. Pga. det hårde vejr, ramte hun et rev lige ved kysten ud for Safaga, som rev et stort hul i boven og vandet fossede ind i skroget, uheldigvis blev porten til bildækket også revet op ved påsejlingen af revet. Nu fossede vandet ind i begge ender af Salem Express, som desuden var læsset langt ud over dets kapacitet, og sank hurtigt og tog et ukendt antal passagerer med.

Det officielle dødstal er 470. Men dette forudsættes, at kun det tilladte antal passagerer var om bord i første omgang, hvilket er meget usandsynligt. I betragtning af at dette var lige efter Eid, hvor et stort antal pilgrimme krydser det Røde Hav. Der går rygter om at der var nærmere 1600 passagerer ombord da hun gik ned, men kun 180 overlevede.

Man kan ikke lade være med at tænke på Titanic.

På grund af dette har nogle hævdet, at det ikke er et passende dykkested og bør være lukket for dykning.

Mange andre ønsker at holde det åbent på grund af de kvaliteter, det har som et dykkested, tilgængelig, god dybde, masser af muligheder for at gå på opdagelse inde i vraget osv.

I agterstavnen kan man komme ind på vogndækket, gennem den manglende vognport. Vogndækket er helt fyldt med tæpper, tøj og mange andre gaver, som de havde med hjem fra Mekka.