Så er vi blevet raske igen!

Kl. 1.30 i nat ankom vi til Kota Kinabalu. Det er den største by i delstaten Sabah. Vi blev hentet af en mand der havde et skilt med vores navn. Det var noget jeg havde bestilt gennem mails, som jeg aldrig fik godkendelse på, så blev lidt overrasket. Hotellet ligger inde i centrum, og det kostede 80 RM (ca 140 kr.), at blive kørt dertil.

Hotellet The Klagan, wauw!!!

Vi har bare bestilt superior room, men det virker som om det er et de luxe plus plus. Koster kun 500kr. pr nat. Og morgen-buffet som er inklusiv, den er simpelthen overdådig. Her kunne jeg godt blive i nogle flere dage.


Vi har lige været på Night Market, hvor der handles mad. Det minder lidt om grønttorvet i København. Vi har også været henne og se et marked hvor der handles med mange forskellige slags fisk og skaldyr, og et hvor der hovedsageligt handles med grøntsager.


Men hold da op, hvor er her mange “muslinger”. Der var en amerikaner i lufthavnen, der synes vi er modige at tage til Borneo, pga. tingene i Europa. Og fordi den største religion i Borneo er islam. Men vi behøver jo ikke råbe op om, hvor vi er fra.


Vi har bestilt wake-up call, da vi skal op kl. 4 i nat, men vi vågner alligevel som regel klokken 6. Morgenmaden får vi med som take-away, da vi kører herfra kl. 5.

Vi skal flyve til Sandakan kl. 7. Det er den næste største by i Sabah, og den ligger på nord-øst kysten af Borneo. Der bliver vi hentet i lufthavnen. Derefter skal vi så på en spændende udflugt i nogle timer, inden vi bliver kørt til Sepilok Jungle Resort, hvor vi skal være et par nætter. Derefter tager vi så på en flodtur i tre dage.