Så har vi endnu engang været en tur i Egypten. Vi fandt denne gang en billig rejse hos Apollorejser. Hotellet hed Bella Vista, og var et udmærket sted, uden en masse sælgere, der bare venter på at man kommer ud af hotellet. Vi havde fravalgt all inclusive, da vi jo alligevel plejer at spise ude i byen, og på den anden side af gaden, lå der en lokal købmand hvor vi kunne købe varer til faste priser. Vi har det bedst med at købe til faste priser, især når vi er i Egypten. Cleopatra, som er en butik, der sælger souvenirs til faste priser, ligger også overfor hotellet. Så det passede os rigtig fint.


De første dage var det temmelig koldt og blæsende, men det var alligevel rart at få slappet af.

IMG_4221.jpg


Den ene dag var vi nede i Marinaen.


Her brugte vi et par timer på bare at nyde udsigten. Selvom det ikke var varmt, så hyggede vi os. Vi fik lidt at spise på Olie’s, mens vi nød udsigten.


Derefter gik vi en hyggelig tur på havne-promenaden.


Vi overvejede, at prøve en slags undervandsbåd en af dagene. Der kom flere af den slags både ind, de havde lige været ude på sejltur. Man kunne se, at alle turisterne, sad oven på dækket. Men som vi også kan læse, så bliver man sejlet ud, mens man er på oven på dækket. Når man så har sejlet ud til en bestemt destination, så kan alle gå under dæk, og kigge ud af nogle vinduer som er 1½ meter under havets overflade. Det lyder meget hyggeligt, men vi havde nok håbet, at man kunne være under dæk hele tiden, også mens man sejlede. Det endte med, at det ikke lige var på denne ferie, at vi vil prøve sådan en tur.


På vej tilbage til hotellet, gik vi lidt rundt i de små gader, og så de steder, som turisterne ikke lige ser.


Rikke fandt ud af at hun er ret glad for tyrkisk kaffe. Vi fandt bla. En lokal kaffebar, hvor de lokale kommer. Der var meget få kvinder, og vi så ikke andre turister. Her serverer de lækker tyrkisk kaffe til små priser. Det blev nærmest vores stamsted, når vi ville have en kop te eller kaffe.