Så er vi ankommet til Hurghada, i Egypten. Vi blødt mødt af nogle rejseguides i lufthavnen, der viste os hen til nogle store busser som skulle fragte os til hotellet. Det er godt nok mange år siden, at vi har prøve en charterferie, men egentlig en behagelig rejsemåde, når man som os bare skulle på en lille ferie med all-inclusive på hotellet.


Efter at have fået en velkomst-drink uden alkohol, kunne vi tjekke ind på vores værelse. Der er hele to terrasser, og en udmærket udsigt, så det er vi temmelig glade for. Lidt efter var der velkomstmøde, hvor vi fik nogle informationer. Det er godt nok mærkeligt at vi bare kan få både gratis mad og drikke, lige så meget vi ønsker. Men det er faktisk rart.

Vi bor på Sheraton Road i Hurghada, og bor ret centralt i byen. Her er mange som vil sælge souvenirs og den slags, så det bliver ikke et problem at få souvenirs med hjem. Men man skal vist være god til at prutte. Vi har fået at vide, at den pris sælgeren nævner, er dobbelt af genstandens værdi.

120097170.jpg


Gaden er den mest turistende, men i øjeblikket er der ikke så mange turister. Det er jo vinter i Egypten, og kun omkring 25 grader.


I Mandags gik vi en tur ned i Marinaen. For at have lov til at bo i Marinaen, kræver det, at man også har en bådplads. Nå ja, så har man selvfølgelig også brug for en stor luksus-båd, det skal jo passe sammen. Det er hyggeligt bare at slentre rundt og se på bådene, kigge på cafeer, og overveje hvor vi har lyst til at få en drink. Til sidst fandt vi et rart sted at slå os ned. Og så er der bare dømt hygge.


Vi var også inde og se et ret lokalt fiskemarked.