Vi har lige været i Dystopia haunted house i Vejle. En fantastisk skræmmende, men også underholdende oplevelse. Vi har set en del gyserfilm, og havde forskellige tanker om, hvad der kunne ske. Så vi brugte lige traileren til “Saw” og “Hostel”, som opvarmning.

Historien dette år er Patient [Zero]´s mareridt. Vi havde forinden læst på historien, så vi var lidt forberedte.

Da vi ankom var der et lille lokale, som så ret så interessant ud.

Spændende lokale

Vi gik videre hen til en skranke, hvor vi fremviste de billetter, vi havde købt online. Derefter skulle vi visiteres af en zombie- sygeplejerske, der lige skulle høre, om vi havde skavanker, såsom epilepsi eller hjerteproblemer.


Mens vi ventede på at komme ind i selve haunten, var der lige en pige, som blev fjernet af nogle læger, fordi hun var blevet inficeret. Wauw, hvad kunne der så ikke vente os indenfor i mørket? Det var altså ret skræmmende at være vidne til. Vi blev sat i gruppe med 3 piger, hvoraf den ene havde prøvet det sidste år. Dem skulle vi så skulle følges rundt med derinde. Så kunne vi da rigtig hidse hinanden op….

Billede af os inde i haunten

Inde i mørket er der zombier, soldater osv. Nogle rører måske lidt ved dig, men ingen griber fat i dig, medmindre du har valgt den ekstreme tur. Det var skræmmende, og sommetider er du nødt til at løbe.


Mit hjerte hamrede undervejs, adrenalinet pumpede rundt, og da vi var kommet igennem det hele grinte jeg. Så fantastisk havde det været.

Jeg ville gerne fortælle, hvad I oplever derinde, men vil overlade det til jeres fantasi. Jeg kan bare sige… Gør det!

Sikkerhedsmæssigt, så kan du altid række en arm i vejret, så vil du blive fulgt ud, hvis det bliver for meget for dig.

Efter at have været i Dystopia, tog vi hen på restaurant Toscana og spiste. Et rigtig lækkert sted, som klart kan anbefales, hvis man er i Vejle og kan lide italiensk mad. Mens vi ventede på hovedretten, fik vi serveret lidt flutes, med smør og saltede oliven. Rigtig fin ide, at man lige får sådan en snack serveret mens man venter.

 

Det kunne mærkes, at der var travlhed. Men de havde ikke mere travlt, end at de havde tid til at servicere gæsterne, og tage billeder af os.


Både Dystopia og Toscana havde gjort deres til, at vi kom både glade og trætte hjem. En forrygende aften på alle måder.