Spanien har virkelig mange festivaller, og er formentlig det land, som har flest fester i hele verden. Vi har da også selv oplevet lidt af den festival. I weekenden var der nemlig en festival i Maro der hedder Feria de las Maravillas . Fredag formiddag tog vi bussen ind til Maro, der en ret lille by, og derfor er festivallen også tilsvarende. Men hvor var det dog utrolig hyggeligt. Som vi kan læse i programmet, så sker der utrolig mange ting til den festival, der strækker sig over et par dage.
Hver dag indledes festivallen med et orkester, som går gennem byens gader. Klokken 12 var der så gudstjeneste. Vi så nogle kvinder i flotte kjoler, som enten skulle optræde, eller som havde gjort det.
Gæsterne havde deres pæneste tøj på. Torvets cafe var hyggeligt pyntet, og der var sat mange borde op. Meningen var at efter kirken, så skulle familierne mødes til sammenkomst. Og det gjorde de sørme også. Hele byen var pyntet op, og man ville ikke være i tvivl om, at i denne lille by, forstår man at feste.
Da vi havde fået nok af at nyde det hele, gik vi hen for at se en akvadukt, som skulle være ret berømt. Man kan gå hen til den på 5 min. fra Maro, man skal dog ud på en hovedvej og gå, så man skal virkelig passe på biler.
Da det jo er en turistby, så er priserne også derefter. Vi havde læst om Bar la Alegría del Barrio, som skulle være et hyggeligt og billigt sted, hvor man kan få en bid mad. Vi så frem til at få en øl og lidt at spise. Men enten har vi været uheldige, eller også havde vi bare nogle andre forventninger til et hyggeligt sted. Stedet havde ikke det store udvalg, så vi valgte lidt at drikke. Kim ønskede sardin så han kunne få lidt mad. Han blev spurgt om det skulle være en portion eller en tapas. Valget faldt på tapas. Hm, vi havde nok en anden forestilling om hvad tapas er. Ihvertfald fik han en enkelt sardin, en citronskiv og et lille stykke flute. Nå ja, tapas betyder jo en lille ret…
Det var lidt svært at finde ud af hvilken rute man bør gå, for at se den gamle bydel. Men vi fandt hurtigt et turistkontor, som havde et kort.
Vi droppede at spise mere på turen. Resten af spisestederne var restauranter med temmelig høje priser, og så sultne var vi heller ikke efter mad.
I Frigiliana finder du udover hvidkalkede huse og souvenir-butikker, også forskellige udstillinger med akvaller og vandfarver, som man kan købe. Tænkte lidt på min mor, der altid har været glad for at male akvareller. Dem skulle vi da lige ind og se på. Priserne var fra 50 Euro og opefter. Det var kunstnerens egne værker, som der var lavet et bestemt antal kopier af. Så man kunne købe et af dem med nummer.
Der er også nogle som sidder og laver smykker med en dør åben, så man lige kan se ind på hvad de laver.
Frigiliana ligger 360 meter over havets overflade, og for at komme op og ned, skal du køre på snoede veje. Du får samtidig en fantastisk udsigt der oppe fra.
Dagen i Frigiliana kunne jo ikke blive ved evigt. Vi tog et glas sangria, og så var det af sted til bussen.
Om aftenen ville vi ned til centrum og spise. Der er ofte lidt underholdning på Balcón de Europa. På vejen så vi så lige 3 festklædte mænd som spillede guitar i byens gader.

Man er aldrig for gammel til at rejse. Vores rejseoplevelser