Hvis du går en tur gennem strøget i København, kan du opleve et par julemarkeder. På Nytorv ligger H.C. Andersen julemarkedet. Det kan du læse om HER . Det tyske julemarked finder du på Højbro Plads. Her er der bl.a. opsat julemandens kane, og en masse små boder med alskens ting og sager. Du kan læse om julemarkedet på Højbro Plads HER. Begge steder kan du købe mad, lækkerier, og noget varmt at drikke. Hvis du synes at maden og gløggen er for dyr på markedet, er der begge steder opsat en pølsevogn lige udenfor markedet, så du bagefter kan få lidt at spise til en overkommelig pris.

Du kan også, som os, vælge at tage i Nyhavn og spise lidt god mad. Vi valgte Skipperkroen, hvor du for eksempel kan vælge at købe æbleskiver og gløgg. Men du kan også vælge at bestille en god middag med vin og øl. Her er det muligt at sidde både indenfor og udendørs. Du kan læse om Skipperkroen HER.

Der er hyggeligt pyntet i Nyhavn, og det er også muligt at købe et krus gløgg, ved en af de udendørs boder.