Hotel Renaissance i Kuala Lumpur er et stort hotel, som virker meget luksuriøst. Priserne er lave, hvilket vist er generelt for hoteller i Kuala Lumpur. Eksempelvis koster et live-style værelse, som er det næst-dyreste, cirka 700 Dkr. Der er en Øst- og en Vest fløj. I Østfløjen har du mulighed for at få udsigt til Petronas Twin Towers. Morgenmaden er en kæmpe morgenbuffet. Aftensmad kan du også spise i en af deres restauranter for rimelige penge, og selvfølgelig er det muligt at nyde en drink i en af hotellets lounges.
Der er en udendørs-swimmingpool med swim-up bar. Det er muligt at bestille dags-udflugter med privat guide på hotellet. Lige over for hotellet er der en hop-af og på bus, så du f.eks. kan bruge en dag på at studere byen på den måde. Mono-rail ligger kun få minutters gang fra hotellet.
Udsigt fra vores værelse på 22. etage
Hotellets hjemmeside: Hotel Renaissance