Vidste du at delfiner er i familie med hvalerne, og at der findes 40 forskellige slags? Den mest kendte delfin er Øresvinet. Det er den du også kan se i zoologisk have, hvis du er til den slags steder.


Drømmer du om at svømme med de smukke delfiner, eller måske bare studere dem tæt på, så har du muligheden, hvis du er i Egypten. Bor du i Hurghada, så kan du nemlig tage på en sejltur, ud for at se delfinerne. Du kommer til at opleve delfinerne i deres naturlige omgivelser, og uden at de bliver trænet. Delfinarten du med stor sandsynlighed vil se, er øresvinet. Den svømmer hurtigt, og kan svømme 35 kilometer i timen. Det er sikkert derfor man hos flere tur-arrangører skriver, at børn gerne må deltage i turen, men at de ikke kommer til at svømme med delfinerne. Men da delfinerne kan finde på at svømme om kap med skibe, så har du også rig mulighed for at se dem, hvis du bliver ombord på båden.


Du kan bestille turen gennem forskellige arrangører, men vi anbefaler at du bestiller den hos Sfinks Rejser, da de taler dansk og har meget fair priser. Hos nogle tur-arrangører varer turen måske længere og kan tage helt op til 9 timer. Men det er fordi de regner transporten med i turens varighed. Reelt set, varer turen 6 timer. Der bliver gjort tre stop under turen. 1: Du svømmer hen til Dolphin House, 2: Tid til snorkling, 3: Fotografering.


På vores tur, var der ombord på båden mulighed for gratis massage, en lækker buffet, og så blev der underholdt med tanoure dans. Det er oprindeligt en spirituel dans, hvor en mand er iklædt en rundskåret kjole, og drejer rundt og rundt. Den runde kjole og det at han drejer rundt kan symbolisere universet. Danseren er solen, og danserne omkring ham, er planeter. Men den kan også symbolisere livet. Alting starter og slutter samme sted. Et andet skib der også var ude at spotte delfiner, lagde sig ved siden af os, og kiggede misundeligt med, da vi så showet.

Du kan læse om vores delfintur HER

Sfinks Rejsers hjemmeside finder du HER