Two Fish Divers Bunaken ligger på øen Bunaken. Det tager 45 minutter i bil fra Manado lufthavn til havnen, derefter 45 minutter med båd til resortet. Afhentning i lufthavnen kan til enhver tid arrangeres med resortet.
Bådtransport tidspunkter:
Manado til Bunaken er planlagt kl. 16.00-16.30.
Bunaken til Manado er planlagt kl. 9.30.
Du kan aftale transport udenfor de fastlagte tidspunkter mod ekstra betaling. (OBS! de sejler kun i dagslys)
Two Fish Diving Lembeh, som er kendt for Muck dykning, ligger kun 3 timers transport fra Bunaken. Begge resort kan bookes som en kombination og med transport. Du kan evt. afslutte med et besøg i Tangkoko National Park, som ligger tæt på Lembeh.
Muck diving er dykning på en bund af sand, grus og sediment og somme tider med affald. Navnet kommer det ofte mudrede “mucky” miljø.
Du kan vælge mellem værelser der har fælles bad og toilet eller standard hytter og superior hytter. Alle hytter har eget badeværelse og terrasse med hængekøje samt udsigt til pool eller have.
Der er ikke mange muligheder for mad på Bunaken, restauranten tilbyder derfor helpension, der inkluderer morgenmad, og lækker tilberedt lokal & indonesisk mad til frokost og aftensmad med salater.
I løbet af dagen kan du købe alkohol frie drikke og snacks i baren, om aftenen serveres der også øl og drinks.
Two Fish Dive Resort har over 30 dykkersteder, så du kommer ikke til at kede dig ved at dykke i Bunaken! De har masser af favoritter, som de vil prøve at tage dig til, mens du er her, såsom Muka Kampung, Lekuan 1, Lekan 3, Tanjung 1 & 2, Fukui, Rons Point, Pantai Parigi, Sachiko, Bunaken Timur og Muka Two Fisk.
Dykker spots lige rundt om Bunaken.