Tæt på Roskilde Domkirke kan du hver onsdag og lørdag opleve et hyggeligt marked.
Der sælges lige fra planter og oste til gammelt genbrug. Nogle dage, bliver der endda spillet levende musik.
Markedet er placeret på Stændertorvet, lige ud for Turistkontoret, og i 2 minutters gang fra domkirken.
Der holdes åbent onsdag og lørdag fra klokken 8 til 15.
Når du er på Stændertorvet, er det oplagt at gå en tur ned ad Skomagergade, hvor du ud for nummer 15, bl.a. finder en bænk med Lykkens Galocher fra H.C. Andersen eventyr af samme navn.
Du bør også gå en tur gennem de gamle brostensbelagte gader. Du kan jo gå en tur ned og se på Maglekilde, der ligger i Lille Maglekildestræde. I 1832 blev det målt, at kilden gav ca. 82.000 liter vand i timen, og nu giver den 15.000 liter i timen.