Der findes mange spændende markeder i Thailand. Et af dem er Bang Niang markedet i Khao Lak. Det er et stort område, med mange stier, fordelt efter emne. Du kan købe alt muligt, både olier, tøj, drikkevarer, og tilberedt mad, som du kan spise ved et af de opsatte bord. Har du f.eks. prøvet at spise insekter? Det er lidt af en oplevelse. De bliver ristet, og overhældt med salt, og så kan du bare gå i gang. Priserne for de forskellige varer er dog i den lidt høje ende i forhold til hvad de koster ude på gaden. Eksempelvis, så kan du hos købmanden lige ovre på den anden side af gaden, købe nogle af produkterne, nøjagtig magen til, men til halvdelen af prisen. Du kan også købe håndlavede sæber, men de kan også købes billigere få minutters gang fra markedet. Men generelt er markedet en både hyggelig og spændende oplevelse. Der er ingen sælgere som hiver fat i dig, så du kan sagtens gå rundt og bare kigge.
Der er åbent: mandag, tirsdag, onsdag og lørdag fra klokken 10 til 22.