Havskildpadder

Der er 7 forskellige slags havskildpadder. De 3 mest kendte er: Læderskildpadden, Grøn havskildpadde (suppeskildpadde), og ægte karetteskildpadde (hawksbill). Dog er der over 260 skildpadde-arter i hele verden.  Deres skjold er bygget af 50 knogler, og de kan blive op til 200 år.

Fælles for havskildpadderne er, at de ikke er sociale. De spiser og svømmer alene. Hannen bliver på havet for altid, og hunnen kommer kun på land for at lægge æg. Hun lægger altid æggene der, hvor hun selv er blevet født. Havskildpadden kan lægge over 100 æg af gangen, og de udklækkes efter cirka 2 måneder. Efter udklækningen skynder ungerne sig så ud i havet. Mange store fisk vil gerne spise dem, så hvis ungerne ser noget flydende tang, bruger de det som skjulested.

 

Læderskildpadden er den største af alle havskildpadder.
Kan blive op til 3 meter lang og kan veje op til 900 kg.
I stedet for hårdt, er skjoldet sort og læderagtigt.

Føde: vandmænd. Og andet der ligner vandmænd, bl.a. plastikposer, der smides ud.

 

Grøn havskildpadde (suppeskildpadde)
Bliver op til halvanden meter lang og kan veje 230 kg.
Dens skjold er hårdt og har røde og orange farver.

Føde: De unge skildpadder, er kødædende. Men når de er 3 år, skifter de over til kun, at spise planter.

Mennesker er en stor trussel mod den grønne havskildpadde, da man mange steder i verden spiser kødet.

 

Den ægte karetteskildpadde (Hawksbill)
Omkring en meter lang og vejer mellem 40 og 60 kg.
I starten er skjoldet hjerteformet, men når den bliver ældre bliver skjoldet længere. Den har et langt hoved og et spidst næb formet på samme måde som en rovfugl, derfor det engelske navn Hawksbill.

Føde: Det vigtigste mad for en Hawksbill havskildpadde er svampe. De æder også vandmænd, fisk, bløddyr, krebsdyr og orme for at stille deres behov for foder.

Dens fjender er blandt andet vaskebjørne, krokodiller, hajer og store fisk.

 

 

Du kan se havskildpadder mange steder. Vi så dem følgende steder:

Thailand

I Thap Lamu, der ligger 6 km syd for Khao Lak. Stedet hedder “Third Fleet Sea Turtle Nursery of the Royal Thai Navy”. De modtager skildpaddeunger, som plejes indtil de er stærke nok til at klare sig selv. Dog har de også ældre havskildpadder, som er blevet dårligt behandlet, og de får derfor lov at blive. Du kan bede om en pjece ved indgangen, så du kan læse lidt om stedets arbejde med skildpadderne.

On Trip, har skrevet lidt mere om stedet, som de også har besøgt. Deres oplevelse af stedet kan du læse Her.

 

Borneo

På Lankayan kan du få lov at adoptere en rede med æg. Du vil så få en film af ungerne, når de er blevet udklækket. Du kan også være med til at sætte dem ud i vandet.

Her kan du læse om da vi adopterede nogle grønne skildpaddeunger på Lankayan Island.

 

På Mabul kan du være med til at sætte dem ud i vandet. Nogle steder på øen, er det også muligt at adoptere dem.

 

adoption green turtle nest turtle release Skildpadde unger thap lamu khao lak

Thap Lamu Khao lak Turtle release Mabul Island