Spanien

Nerja

Hotel Villa Flamenca er beliggende på en ensrettet gade. For enden af gaden, der går nedad, ligger Burriana beach. Den kan nås på 5 minutter. Centrum med restauranter og cafeer, kan nås på 10 minutter. Over for hotellet ligger en lille købmand, som har forskellige ting. Går du i modsat retning af stranden, vil du dog komme til en Spar-købmand, der har billigere varer.
Selve hotellet er nyrenoveret og fremstår lyst og rart. Hvis du som os bor på 3. sal, kan du vælge, at få udsigt over poolen, eller mod bjerge og genboens pool. Værelserne har god wifi-dækning, air-con og udemærket badeværelse. Der er minibar, hvor alt i det koster 1 euro pr stk. Te- og kaffe faciliteter er der også på værelset.
Fire aftener om ugen kommer der nogle og optræder.
Morgenmaden er buffet, og der er meget at vælge mellem.
Hotellet har nogle forskellige regler, ang. Reservation af solsenge, badedyr i poolen osv. Desværre er tavlen med regler diskret opsat ved døren ud til poolen.
Et ret lækkert og godt beliggende hotel, med et personale som dog ikke er særlig imødekommende.

Hotellets hjemmeside: Villa Flamenca

Villa Flamenca Nerja 5 Villa flamenca Nerja (12) Villa flamenca pool NerjaNerja (11)  Nerja (194)

 

Malaga

Fra hotel Ibis Centro kan du gå ned til centrum på 5 minutter. Der er ikke en masse luksus på hotellet, men du får et rent og godt værelse. I stueetagen finder du både reception og et cafe-område, der har døgnåben. Skal du flyve tidligt om morgenen, kan du nå at spise og drikke en kop kaffe i cafeen inden du tager afsted. Personalet er behjælpelig med at bestille taxa, hvis du skal med flyet tidligt om morgenen. Du kan også få lidt at spise og drikke en kop kaffe i cafeen inden du tager afsted.
Et meget centralt hotel, til billige penge, hvor man sagtens kan tilbringe en nat eller to, hvis man ønsker, at opleve lidt af Malaga inden man skal videre med fly.

Hotellets hjemmeside: Ibis Centro

hotel ibis Malaga Spanien hotel Malaga Spanien (3)