Oplevelser på Phuket

Efter vi havde sejlet rundt ved Hong Island, kørte vi en tur til Phuket. Den ø har vi kun hørt om, og set fra lufthavnen. Vi havde nogle spændende oplevelser på den tur, som vi gerne vil dele med dig.

Vi var inde og se juveler firmaet WangTalang , et sted hvor der laves smykker af perler og diamanter. Kim købte da også et par øreringe og tilhørende halskæde til mig af krystaller. Desværre et meget pressende og uforskammet personale, hvilket også gør at vi har givet stedet en dårlig anmeldelse på tripadvisor. Men ellers virkelig flot med alle de forskellige sten.

Khao Lak til Phuket (20) Khao Lak til Phuket (21)

Vi besøgte også templet Wat Phra Thong

Oplevelser i Phuket Khao Lak til Phuket (9) Khao Lak til Phuket (13)

 buddha statue Khao Lak til Phuket (11)
Kim sætter guld på Buddhaen

Eve skulle også tale med en munk. Hun gav ham en spand fyldt med ting, som i forvejen stod ved siden af bordet. Den var symbolsk. Munken fandt så en slags vifte frem og sagde nogle ting. Derefter gik Eve så ud til et træ, og gav det vand. Sikke en oplevelse.

Khao Lak til Phuket (15) Khao Lak til Phuket (16)

Derefter tog vi ind  og fik lidt lokal mad, og så lidt af Phuket Old Town.

Khao Lak til Phuket (31) Khao Lak til Phuket (29) Khao Lak til Phuket (27)

Vi tænkte, at vi måske kunne finde lidt souvenirs i den gamle bydel. Det mest spændende i området, var et gammelt apotek. Det virkede meget specielt. Man kunne købe te mod forskellige sygdomme, såsom både diabetes, alzheimers og søvnløshed. Så faktisk kan man kurere alle ældre, helt uden medicin. De skal bare have en kop te. Ved ikke lige hvad jeg skal mene, men lød da spændende. Jeg prøvede at købe en pose te  mod muskelsmerter. Kunne jo være, at det ville hjælpe hvis jeg fik ondt. Da jeg kom hjem og ville prøve at koge det, åbnede jeg posen. Der var en masse træ og bark i. Desuden var der en ekstra lille pose i. I den lå der en halv skive af noget der virkelig ligner snus. Hm, så det var åbenbart mirakel-midlet. Nej, jeg brugte det ikke.

Old pharmacy Phuket Khao Lak til Phuket (24) Khao Lak til Phuket (25)

Om aftenen tog vi til Bang La Road, for at opleve det. Det hele starter kl. 19, så hvis du kommer før, er der ikke meget underholdning. Gaden er en lille gågade, med en masse barer, folk der vil sælge forskellige ting, og en masse høj musik. Der var også nogle der reklamerede med frække oplevelser. Og nogle piger kunne du få lov til at fotografere for 100 bath. Heldigvis havde jeg nået at tage billeder på afstand, for det gad vi simpelthen ikke betale for.

Khao Lak til Phuket (6) Khao Lak til Phuket (1)

Du kan gå fra den ene ende af gaden til den anden ende på 10 minutter. Så efter at have været der en times tid, ville vi gerne hjem til hotellet. Det tog 2 og en halv time at køre hele vejen hjem til Khao Lak. Så vi var godt trætte da vi endelig vendte tilbage til hotellet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *