Hygge og oplevelser på Sjælland

I starten af maj havde vi nogle dage fri fra arbejde.var vi på en begivenhedsrig tur til Sjælland. En tur fuld af oplevelser. Vi havde nogle dag fri fra arbejde, og kørte om aftenen, til Sjælland. Jeg fik kørekort i februar, og hidtil har jeg mest kørt på almindelige veje. Men nu var det på tide, at jeg også fik prøvet lidt motorvej. Så jeg kørte det lille stykke på Esbjerg motorvejen, hvorefter min mand overtog. Han fik alligevel ikke slappet meget af mens jeg kørte. Det var rigtig rart at prøve, også at overhale på motorvejen. Selvom jeg jo har kørt på motorvej med køreskolens bil, så var det noget andet at gøre det uden køreskoleskilt.

Vi overnattede på Torkilstrup Guesthouse, der ligger nær Roskilde. Her boede vi også for 2 år siden. Hvis du har lyst til, at læse vores anmeldelse af Torkilstrup, så finder du den HER.

 

Bakken:

Kim havde brug for noget dykkerudstyr, så vi kørte ind til Kingfish i København. Vi blev godt overraskede. Butikken var meget større end andre dykkerbutikker vi har været i. Det var som at komme ind i en kæmpe slikbutik for mænd. Og der blev brugt rigtig lang tid derinde. Der er en automat hvor du gratis kan tage kaffe og te, mens du ser dig om. I den ene ende er der også et tilknyttet rejsecenter, hvor du kan bestille dykkerrejser.

Kingfish dykkerbutik København Kingfish dykkerbutik København Kingfish dykkerbutik København Kingfish dykkerbutik København

Vi havde hørt om ”Korsbæk på Bakken”, så det ville vi da se. Derfor kørte vi op til dyrehaven. Parkeringen koster 60 kroner, men indgangen er gratis. “Korsbæk” på Bakken består af nogle veje med huse. De fleste huse er dog lavet til spisesteder. Der er selvfølgelig også en souvenirbutik og et hus du kan gå ind i og se dig om.

Oplevelser på Sjælland Bakken Korsbæk på Bakken Oplevelser på Sjælland Korsbæk på Bakken Oplevelser på Sjælland Korsbæk på Bakken Skjerns Magasisn Oplevelser på Sjælland Larsens das toilet Korsbæk på Bakken Oplevelser på Sjælland

Vi var desuden så heldige at vi mødte grisehandleren og hunden Kvik.

Det var jo en ganske almindelig torsdag aften, så der var ikke mange mennesker. Ved de forskellige boder og forlystelser kedede personalet sig bravt. Så det var lidt kedeligt. Det var dog nemt at få plads på alle restauranterne. Men det var slet ikke som da jeg var ung og kom derude. Dengang tog man jo S-toget gratis, så kunne man samtidig komme gratis ind på Bakken, og af en eller anden grund endte jeg altid i det sted som hedder Ølgod. Du kan læse om Ølgod HER og se om det er noget for dig.

Lige udenfor Bakken, Bagved Korsbæk, er der en plæne med en dam. Måske Korsbæks branddam? Et rigtig hyggeligt sted.

Da det blev aften, gik vi lidt rundt i Dyrehaven. Her er står vi i Dyrehaven og ser hen mod en af Bakkens udgange. Rigtig flot om aftenen. Du kan læse om Dyrehaven HER.

 

Søndermarken:

Fredag var vi i Søndermarken, der ligger på Frederiksberg. Den ene halvdel af Zoologisk have ligger i Frederiksberg have, og den anden halvdel ligger i Søndermarken. Vi kunne da også kigge ind til nogle af dyrene gennem et hegn. Her kom jeg tit som barn, da jeg jo boede lige i nærheden. Der er løbet meget vand i åen siden dengang, kan man vist roligt sige. Nå, men vi ville se Cisternerne. Der er i øjeblikket er der en udstilling som hedder ” In is the  only way out”. Rigtig godt lavet, med lyde, ild som pludselig tændes og alt muligt andet. Vi var meget tilfredse med udstillingen. Det koster 70 kroner at komme ind. Hvis du vil læse historien om cisternerne, kan du gøre det HER. Ret fascinerende læsning. Det er måske værd at vide, at der på Frederiksberg er 2 timer gratis parkering.

Søndermarken Zoo Frederiksberg  

 

Roskilde:

Samme aften overnattede vi hos noget familie ved Roskilde, og lørdag tog vi så ind til byen. Vi ville egentlig se Domkirken. Men det var ikke muligt at komme ind i den, da der blev afholdt konfirmationer den dag.

Hver onsdag og lørdag er der torvedag på Stændertorvet fra 8-15. Så det fik vi oplevet. Der var mange mennesker, der blev spillet musik på torvet, og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Lykkens galocher i Roskilde

Smagsprøver og køb af ost og vin

Lørdag var det samtidig dagen for Danmarks befrielse, og ved et mindesmærke var det markeret med kranse. Vi mødte en ældre dame, som kunne fortælle lidt om hvem de mænd var, som blev mindet.

Efter et par begivenhedsrige dage på Sjælland, gik det så hjemad til det jyske. Hjem og nyde den gode vin og lidt tapas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *