Ankommet til Hurghada

Så er vi i Egypten. Vi bor på Sheraton Road i Hurghada. Gaden er den mest turistende, men i øjeblikket er der ikke så mange turister. Det er jo vinter i Egypten, og kun omkring 25 grader.

Vi rejser med Atlantis rejser hertil, og fik rejsen, fly fra Billund og hotel med all-inclusive, for sølle 4000 kroner. Det kan vist ikke gøres billigere. Det er længe siden vi sidst brugte rejsebureau, normalt planlægger vi jo selv vores rejser, men indtil videre er vi ret så tilfredse. Og all-inclusive betyder åbenbart også gratis drikkelse hele døgnet.

I Mandags gik vi en tur ned i Marinaen. For at have lov til at bo i Marinaen, kræver det man også har en båd-plads. Nå ja, har man jo også brug for en stor luksus-båd.

Vi var også inde og se et ret lokalt fiskemarked.

 

Og så havde vi to uheldige oplevelser samme dag. Jeg skulle bruge en sweatshirt til vores kommende udflugt. Så vi gik ind i en lille tøjbutik. Der stod en mand og prøvede tøj, så den måtte jo være god nok. Efter at have fundet en passende trøje, og vi begyndte at prutte om prisen, blev ejeren ret ubehagelig. Og stillede sig foran døren, så vi ikke kunne komme ud. Jeg sagde, jeg ville tænke over det, men næ nej, nu havde jeg bare at betale 300 Egyptiske pund, der svarer til 110 kr.. Så måtte vi gøre det. Men der kommer vi aldrig igen.

Om aftenen skulle vi så have en taxa til et dykkercenter. Vi har fået at vide, at man skal aftale prisen på forhånd, og at det skal være egyptiske pund pr vogn, ikke pr person. Ellers begynder de at vil have andre valutaer som er mere værd. Turen til dykkercentret ville blive 45 Egyptiske pund, og det fik vi også aftalt med en taxa chauffør. Pludselig under turen, ved han ikke hvor dykkercentret er, og begynder at køre frem og tilbage med os. Til sidst ber vi ham om at stoppe og sætte os af. Så ville han have 240 pund. Vi stod ud, gav ham de aftalte 45 og så gik vi bare.

Sikke en dag..

Heldigvis gav dykkercentret os gratis transport hjem til vores hotel. Så det var lidt et plaster på såret.

One Comment

  1. elin schultz Ishøy

    Vi har prøvet noget lignende, flere gange. Vi skal aldrig derned igen.
    Af skade bliver man klog, men sjældent rig. Røver og banditter siger Thorlai.
    DK har lige vundet over dem i VM håndbold i onsdags. ha ha.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *