Filippinerne

Boracay
Vi havde valgt at bo på Blue Lilly Villa, der ligger i station 1. Det ligger lige ved siden af en dykkerbutik der hedder New Wave divers. Hotellet er rigtig lækkert. Til morgenmad kan du kun vælge om du vil have kaffe, te eller juice at drikke, og så serveres der et par skiver toast. På bagsiden af hotellet er der en kiosk hvor man kan købe varer lidt billigere end på stranden. For at komme ned til den festlige del af stranden skal du gå nogle få minutter langs stranden. Og ved lavvande kan du fra hotellet gå ud til den lille klippe-formation der hedder Willys rock.
Hotellets hjemmeside: Blue Lilly Villa

Blue Lilly Villa Blue Lilly Villa Blue Lilly Villa Blue Lilly Villa Blue Lilly Villa

 

Busuanga
Hotel Princess of Coron, ligger centralt i byen Coron, på øen Busuanga. Det ligger lidt væk fra hovedgaden, men du er sådan set nede i centrum på få minutter. Selve hotellet virker mest som et hostel. Engang var der forskellige dyr i bure, man kunne se på og kæle med. Nu er der kun en enkelt abe tilbage. Morgenmaden spiste vi i noget der måske engang har været en festsal. Vores værelse var Deluxe room. Tror stedet engang har været rigtig flot.
Hjemmeside: Princess of Coron

Princess of Coron Princess of Coron Princess of Coron Princess of Coron Princess of Coron

 

El Nido
Vi ønskede at bo blandt de lokale og alligevel lidt pænt. Derfor valgte vi Dayunan tourist inn. Du kan gå til turist-gaden på 2 minutter. Personalet er venlige og hjælpsomme, og tager gerne en sludder med dig. Dayunan er ikke vant til at man giver personalet drikkepenge. Vil du på ø-hop, som er det man mest laver i byen, så anbefales det at bruge et andet sted, som laver øhop-ture. Vandet udenfor hotellet er ikke så rent, og man skal gå gennem vand for at nå ud til alle turbåde i El Nido. Man spiser morgenmad på tagterrassen, men du kan også få den serveret på værelset. I receptionen kan du købe vand på flaske, og du kan opbevare dine drikkevarer i et køleskab, som står i foyeren. Lige udenfor motellet er der desuden en lille kiosk, hvor du kan købe lidt forskelligt.
Hjemmeside: Dayunan

Dayunan hotel room Dayunan udsigt fra terrasse Dayunan Dayunan Dayunan udsigt fra terrasse