Adopterede grønne skildpadder

Som tidligere beskrevet, så adopterede vi nogle skildpadde-unger, da vi var på Lankayan. Vi har gået og ventet på at høre om hvordan det går ungerne, og på at få nogle billeder mv.
I dag hørte vi så fra Reef-guardian, der undskylder forsinkelsen. De forklarer at vores adopterede nest nummer 42 med 84 grønne skildpadder, blev udklækket første gang d. 27. maj, og at det i alt blev til 34 unger. Da der kun kom få unger ud af reden hver gang, fik de desværre ikke lavet video af det. Men et billede fik de taget.

Billedet som vi lige har modtaget af nestet efter udklækningen

I stedet vil de give os nest nummer 55. Det har 120 æg, som er lagt d. 26. april, og også grønne skildpadde-unger. Den 16. juni blev der udklækket 94 unger.

Når skildpadderne rammer vandet, skynder de sig ud i det åbne hav, da der er mange store fisk, som gerne vil spise dem. Hvis de ser noget flydende tang, bruger de det som skjulested. Skildpadderne lever af små organismer, som rejer, krabber, orme, snegle mv., der lever i tang.

Levetiden for “Green turtles” skildpadder, som vi adopterede, er ligesom menneskers. De bliver 80 – 100 år. “Hawksbill” (Karette) skildpadderne har en kortere levetid, og bliver kun 30 – 50 år.

En lille film af de udklækkede unger fra nest nummer 55:


Det er jo ikke helt det samme. Men … Det er da et plaster på såret.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *